Om Cuben

Vision

Vi forestiller os, at Cuben kan blive et mødested for et kreativt, socialt og livgivende landsbynetværk i Skalbjerg og lokalområdet både kulturelt og arbejdsmæssigt. Vi ønsker, at folk får mulighed for at udvikle, deltage i og nyde godt af forskellige aktiviteter og arrangementer inden for særlige interessefællesskaber eller på tværs af disse. Vi ønsker også at skabe rammer for arbejdslivet som fx. behandlere, iværksættere eller hjemmearbejdende ved at udleje lokaler og facilitere en arbejdscafé. Med Cuben håber vi at være med til gøre landsbylivet endnu mere attraktivt og værdifuldt ved at skabe nærhed i relationer og oplevelser lige i nærheden af det, vi kalder hjem.

Udover at forankre os i det lokale ønsker vi også at skabe rammer for at udefrakommende aktører kan afholde fx. kursusvirksomhed eller erhvervsmæssige aktiviteter i nationalt perspektiv. Da Skalbjerg ligger midt i landet er det et oplagt sted at afholde møder, kurser el.l. med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere fra forskellige dele af landet.