Lokaler til møder, kurser

og fest i Skalbjerg

Invitér dine gæster, klienter eller medarbejdere indenfor i Cuben, et anderledes, hyggeligt og inspirerende hus.

Vi er altid åbne, løsningsorienterede og fleksible.

Book et lokale i Cuben

Du kan afholde kurser, møder eller foredrag. Du kan fejre livsbegivenheder og behandle dine klienter. Alt sammen i de dejlige, naturskønne og rolige omgivelser, Cuben tilbyder.

Arbejdscafé

Hvis du har hjemmearbejdsdage, er iværksætter, freelancer eller lignende, kan du bruge Cuben som arbejdsplads.

Vi tilbyder hyggelige rum med mulighed for både arbejdsro, samtale og fællesskab.

Drop ind på timebasis eller bliv en hel dag med dagspas i arbejdscaféen.

Fælleshus for beboere i

Skalbjerg Høje

Cuben kommer også til at fungere som fælleshus for nye beboere i boligområdet Skalbjerg Høje. Her er 10 byggegrunde til salg og visionen fokuserer på social, økonomisk, klima- og miljømæssig bæredygtighed på forskellig vis.

Elbilsopladning

Du kan oplade din elbil lige ved Cuben. Vi kan tilbyde en enkelt lader - til tider to, hvis byens delebil er på tur. Du kan betale med MobilePay/Vipps.

Parkering & placering

Cuben har parkering til 30 biler. Cuben ligger i Skalbjerg 15 km vest fra Odense med egen togstation og tæt på motorvejen.

Køkken og anretterrum

Cuben har alt, du behøver til dit arrangement: køkken med service, industrikaffemaskine, to opvaskemaskiner, komfur og køleskab.

Udstyr til kurser og møder


I Kolosalen er der stort projektorlærred samt konferencehøjttaler og -mikrofon. I Blå stue findes smarttv til at koble til computeren.

KOLOSALEN

Husets store lokale med køkkenfaciliteter og projektorlærred


Timepris: 300kr

Heldagspris: 3000kr

Hele Cuben: 3500kr

Weekend (fre/lør elle lør/søn): 5000kr

Hele Cuben: 6200kr

Tilkøb:

Klargøring/opstilling: 500kr

Nedtagning/rengøring: 500kr

Fast dag/tidspunkt:

Kontakt os for tilbud

Se lejebetingelser her

BLÅ STUE

Møderum


Timepris: 100kr/time;

Rabatkort: 10 timer: 800kr

Fast dag/tidspunkt:

Kontakt os for tilbud

Husk at booke tid (min. 15. min før og efter) til klargøring og aflevering af lokalet.

Se lejebetingelser her

GRØN STUE

Samtale- og behandlerrum


Timepris: 100kr/time;

Rabatkort: 10 timer: 800kr

Fast dag/tidspunkt:

Kontakt os for tilbud

Husk at booke tid (min. 15. min før og efter) til klargøring og aflevering af lokalet.

Se lejebetingelser her

Klar til at booke – eller bare nysgerrig?

Send os en besked, så finder vi ud af det sammen.

Du er mere end velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål.

Arbejdscafé

I Cuben kan du sidde og arbejde, hvor der er plads, fra kl. 7-17 alle hverdage med hensyntagen til de andre aktiviteter, der foregår i huset. Se vores kalender her (link til kalender). 

Nyd et kollegialt fællesskab på tværs af arbejdsområder.

Hold hinanden til computeren og få hinanden fra den over frokost eller kaffe. Find et ledigt sted i huset, bryg en kop kaffe og lad arbejdsflowet sætte i gang.


Dagspris: 

40kr for den første time

30kr for de efterfølgende

150kr for en hel dag 


Klippekort: 

10 klip: 1100kr

1 klip = 1 dag


Ubegrænset brug i tidsrummet 7-21 alle hverdage:

1200kr/mdr.

Skalbjerg Høje

– byggegrunde til salg ved Cuben

Visionen for Skalbjerg Høje er at skabe et boligområde, som indtænker naturen og terrænet både i arkitektur, materialer og organisering i landskabet, giver mulighed for fællesskab med plads til individet og skaber rammer til at bygge, bo og leve mere bæredygtigt.


Skalbjerg Høje bliver et nabofællesskab med fællesarealer, der kan rumme nyttehaver, legeplads, rekreative rum. Udover de fælles arealer indtænkes også deleøkonomi, såsom delebiler, -cykler, værktøj/haveredskaber og maskiner.


Cuben ses som rammen om de fællesarrangementer, beboerne i Skalbjerg Høje ønsker sammen såsom fællesspisninger, fødselsdage og hvad hjerterne ellers kan fyldes af. Og der er selvfølgelig også mulighed for som erhvervsdrivende at benytte Cuben som arbejdsplads med kursus- og mødefaciliteter samt behandlerrum.

Kommende arrangementer

19:00-21:30

torsdag 29. oktober

Global ulighed

Oplæg og debat ved Anders Redder, journalist ved Jyllandsposten

Organisator: Skalbjerg Borgerforening

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendigt. Send SMS til 20662649 (Troels Beck) med navn og mailadresse samt anfør, hvor mange I kommer.

19:00-21:00

fredag 27. november

Fællesspisning med Umut

Hør Umut Sarkarya fortælle om tartelettens historie og smag hans udgave af den ikoniske ret.

Organisator: Skalbjerg Borgerforening

Deltagelse 120kr

Borgenforeningens medlemmer kan tilmelde sig allerede nu. Der åbnes for ikke-medlemmer d. 26. oktober. 

Tilmelding til arrangementet og evt. indmelding i i Borgerforeningen (50kr) sker ved sms til 20662649 (Troels Beck) - max. 4 billetter pr/booking - anfør dit navn, emailadresse og antal billetter.

OM OS

Marie Lind og Christian Tast

Vi er et iværksætterpar med tre store børn. Vi bor i Skalbjerg og elsker vores landsby, natur, kunst, kultur og tror på, at mennesker vokser i fællesskaber. Vi ønsker med dette projekt at få flere gode mennesker til landsbyen og udvikle et kultur- og arbejdsfællesskab, Cuben, som kan samle folk i både arbejds- og fritidsfællesskaber. Vi ønsker at gøre landsbylivet endnu mere attraktivt ved at tilføje rammer, som kan få mennesker til at opleve og udrette noget sammen.


FAQs

Kan jeg afholde et arrangement, som ikke nævnes på hjemmesiden?

Helt sikkert. Cuben er netop tænkt som et fleksibelt sted for forskellige aktiviteter, idéer og fællesskaber. Fortæl os, hvad du har i tankerne, så ser vi på mulighederne sammen. Vi er kreative og løsningsorienterede.

Hvor store arrangementer kan Cuben rumme?

Cuben er et minikulturhus og egner sig derfor bedst til mindre arrangementer. Kapaciteten afhænger af, hvilket lokale du ønsker at bruge, og hvordan det skal indrettes: fx. bespisning - max. 48 pers., konferenceopstilling - 65 pers., yoga el.l. - 10-15 pers. Kontakt os gerne, hvis du har et konkret arrangement i tankerne.

Kan jeg booke Cuben til fester?

Ja og nej. Cuben kan blandt andet bruges til mindre private arrangementer, fællesspisninger, festligheder og andre sammenkomster. Du skal dog være opmærksom på, at arrangementet skal holdes dæmpet efter kl. 22, så det er ikke et festlokale i klassisk forstand. Kontakt os, så finder vi ud af, hvilken løsning, der passer bedst.

Kan jeg være sikker på, at der er ro i huset under min booking?

Der vil være mulighed for, at andre bruger huset samtidigt med dig, men man tager selvfølgelig hensyn til hinanden. I vores kalender kan du se, hvornår der er andre i huset og evt. navigere uden om det. Hvis du ønsker mest muligt ro til din aktivitet, så meddel os det ved din booking. Hvis andre ønsker at booke i samme tidsrum som dig, vil vi forsøge at planlægge os ud af det med enten dig eller den nye booking.

Kan jeg få hjælp til opstilling og oprydning?

Ja. Det er muligt at tilkøbe hjælp til klargøring/opstilling (500kr) og afrydning/rengøring (500kr) ved leje af Kolosalen. Tilkøbet skal bestilles ved booking.

Skal jeg være medlem for at bruge Cuben?

Nej. Alle kan booke lokaler til enkeltstående arrangementer, og arbejdscaféen kan benyttes af alle på hverdage kl. 7-17. Se kalenderen for åbningstider.

Er Cuben handicapvenligt indrettet?

Ja. Cuben er indrettet kørestolsvenligt, og der er parkeringsmuligheder tæt ved huset.

Hvordan kommer jeg nemmest til Cuben?

Cuben ligger centralt på Fyn med togstation i Skalbjerg med 15 min til Odense og kun 5 min fra motorvejens afkørsel 54.

Er der parkering?

Ja, der er mulighed for gratis parkering ved Cuben.

Er der udendørsfaciliteter ved Cuben?

Ja. Cuben ligger i naturskønne omgivelser med mulighed for gåture lige uden for døren. Naboområdet Skalbjerg Bio-park giver også mulighed for fx. walk-and-talk og en pause i naturen. Tæt på huset er der bålsted og en skøn terrasse med udsigt over landskabet.

Hvad har Skalbjerg Høje med Cuben at gøre?

Skalbjerg Høje er et kommende nabofællesskab lige ved siden af Cuben. Cuben er tænkt som fælleshus for beboerne, hvor der blandt andet kan holdes fællesspisninger, højtidsarrangementer og andre fælles aktiviteter.